Mirja Klippels andet fuldlængde album “Slow Coming Alive” udkom 16. april 2021 i et samarbejde mellem tyske Stargazer Records og danske Songcrafter Music til flotte anmeldelser.

Igen har Mirja skabt en eminent helstøbt indie folk plade. Albummet er et komplekst, ambitiøst og vedkommende værk fra en kunstner, der bruger den nordiske folkemusiktradition iblandet elementer fra såvel americana som klassisk musik som afsæt for et dybt personligt udtryk. Hun udtrykker det selv således:

“Nogle af de mest smertefulde øjeblikke i mit liv, har samtidig været nogle af de mest hellige. I den mest intense smerte kan der opstå et glimt af klarhed, som et lyn. Jeg er vendt tilbage til digte fra min barndom og teenage-år, og det har været en helende proces at omfavne disse øjeblikke af uskyldstab med den erfaring, jeg bærer på i dag. En proces, som flød ind i sangene fra albummet”.

Hun og Alex Jønsson er stadig kernen i udtrykket, men samarbejdet med strygergruppen Vesselil tilfører en helt ny dimension til sangene i flotte arrangementer, som Klippel selv har skrevet. Albummet er indspillet i samarbejde med svenske August Wanngren (Fallulah, Efterklang, Dreamers Circus).

Klippels rene og uforfalskede udtryk er krøbet ind under huden hos lyttere i mange lande, og hun har siden 2015 turneret i Rusland, Estland, Letland, Finland, Tyskland, Sverige, Danmark, Island, Færøerne, Holland og Schweiz.

Lineup: (som duo eller m. strygergruppen Vesselil)

Mirja Klippel – spansk guitar & waldzither + sang
Alex Jønsson – elektrisk guitar + effekter + sang

Vesselil:
Elisabeth Dichmann – violin
Clara Tesch – bratsch
Maja Freese – cello

Omtaler:

“Med Slow Coming Alive føjer hun nye dybder til sin alternative, lyriske form for folk/americana, og hun gør det vel at mærke med et helstøbt, særdeles smukt album” (Ivan Rod, GAFFA*****, 16. april 2021)

“Man er i umiskendeligt, klassisk godt selskab med Mirja Klippel. Det er klassisk folk og tre numre på modersmålet, finsk, sørger for at Klippel skiller sig ud fra mængden til trods for den meget stilrene form.” (Troels-Henrik Krag, GFR ****, 15. april 2021)

“Hun er opvokset i skovens dybe, stille ro i det nordlige Finland. Men i Mirja Klippels afdæmpede sange dyrker hun de dystre krigshistorier, hendes egne bedsteforældre har fortiet. Og det gør hun så godt, at hun blev årets sangskriver ved DMA i folkemusik.” (Politiken, Astrid Louise Rasmussen, 8. december 2017)

“Mirja’s voice is delicate, honest and agile, which not only draws the listener in to her songs but leaves them believing every word she says.  She isn’t singing songs you can dance too, she is telling tales you can relate to; stories of war and refugees, childhood and coming of age, and the loss of innocence.  I almost want to close my eyes and meditate.”
(Artists in the Spotlight, Kenneth Hilliard, 30. marts 2018)

“Mirja Klippel kan ikke anbefales varmt nok! Det er sjældent hørt kvalitet, holdt på et kunstnerisk niveau og med en så personlig stemme, at man fængsles og forføres allerede ved den første tone af titelnummeret.” (Diskant.dk, Carsten Meedom, 28. oktober 2018)

“Og det er dette næsten skrabede, enkle, intime lydbillede Mirja Klippel og hendes musikalske kompagnon Alex dyrker på pladen, og som giver anledning til at kaste kategorietiketten folk efter pladen. Og som giver anledning til at konkludere, at det musikalske udtryks reservation passer smukt til teksternes diskrete og overvejende introverte karakter.”
(Capac, 20. november 2018)